Dyreholdsopgave- solsorten.

Naturfaglige Overvejelser:

Dyrenes behov og adfærd.

Jeg har været ude i min have og ville gerne have taget nogle billeder fuglene. Speciel bor der to solsorte i en busk, som jeg tit kigger på. Desværre lykkedes det ikke for mig at ”fange” fuglene, og jeg har i stedet taget nogle billeder, der dokumentere at min have er perfekt til fuglehold.

Se viden om fugle i haven
http://ucssyddkkmajathomsen.blogspot.com/2011/11/dyreholdsopgave-viden-om-fugle-i-haven.html

 

Solsorten er en af de fugle der yngler mest i Danmark. Hannen er sort med gult næb og hunnen er mørkebrun med brunt næb. Ungerne er brune med lyse pletter.

Solsorten lever i hele Europa, på nær det nordligste Skandinavien. Hvor den før i tiden befandt sig mest i skovene, har den i dag spredt sig til byerne og parkerne.

Hunnerne har vænnet sig til at være tæt på mennesker, derfor ser man ofte solsorterne bygger reder i folks haver, i udhuse, carporte på stier osv.

Hunnerne og ungfuglene trækker til bl.a. Frankrig og England om vinteren, hvor der er et mildere klima og mere foder. Hannerne bliver tit i Danmark, dette skyldes at, de er bedre stillet i kampen om de gode yngleterritorier.

Solsorten spiser næsten alt, den lytter sig frem til regnormen som den spiser, lige som den spreder bladene med benene og næbet for at finde snegle og insekter. Om vinteren er den på jagt efter nedfaldsæbler, og er flittig bruger af foderbrættet, hvor den spiser brød og fedt.

Hannen lyde, kan høres på lang afstand. Den består af bløde fløjtetoner, nærmest som en melodi, og kan variere meget. De er meget dygtige og gode til at efterligne andre hanners lyde, lige som de kan efterligne menneskeskabte lyde. Når de er i fare for rovfuglene er lydene meget høje, så de kan advare andre artsfæller. Solsorten starter dens sang i marts og slutter i juli.

Links:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=11870

http://obsnatur.dk/index.php?content_id=206 

Pædagogiske overvejelser:

Pædagogisk forløb.

Vi har i gruppen bestemt os for at tage udgangspunkt i udviklingshæmmede, i valg af brugergruppe.

Jeg er blevet inspireret af solsortens lyde/ sange og vil nedenfor lave en SMTTE model der omhandler et forløb med solsortens lyde/ sange.

Forløbet skal finde sted i det sene forår, da det er på dette tidspunkt solsorten laver lyde.

Sammenhæng.

Jeg vælger at tage udgangspunkt i udviklingshæmmede på 12-14 år, i en specialklasse. Der er 6 elever i klassen, en lære, en pædagog og en pædagogmedhjælper.

Alle eleverne er mobile, og deres sanser er intakte. Der er afsat 1 dag til solsortens lyde/ sange forløb.

Ifølge serviceloven skal alle dagtilbud, udarbejde pædagogiske lærerplaner, som sikre læring og udvikling for minimum seks temaer: 1- barnets alsidige personlige udvikling. 2- Sociale kompetencer. 3- Sprog. 4- Krop og bevægelse. 5- Naturen og naturfænomener. 6- kulturelle udtryksformer og værdier. Pædagogiske læreplaner bør ikke være fastlåsende eller ”skolemesteragtigt”, men udformes rummeligt og dynamisk, så de bidrager til at skabe overblik over de mange pædagogiske intentioner og mulige sigtelinjer man har intentioner om at forfølge (Natur og miljø i pædagogisk arbejde, s.172). Dette har betydning for min SMTTE model. For selv om jeg fokusere på forløbet omkring solsortens lyde/ sange, i tema 5 natur og naturfænomener, vil de udviklingshæmmede også gennemgå læring fra de andre 5 temaer.

Mål.

Eleverne bruger deres sanser, især høresans, hvilket er med til at stimulere deres sanser og motorik, som er en forudsætning for udvikling og læring (Ibid s. 28). Det er vigtigt sanserne trænes, for at eleverne formår at sortere, ordne og placere strømmen af impulser, fra kroppens sanser. (Ibid s. 33). Eleverne kropsbevidsthed udvikles, de lærer sig selv at kende som fysiske væsner der kan orientere sig i forhold til omgivelserne, de udvikler sig motorisk, oplever følelsesmæssig stemthed og knytter relationer. (Ibid s. 34).

Eleverne får en indsigt i solsortens behov og adfærd, samt viden om deres lyde/ sange.

Tiltag.

Jeg vil hente bøger om solsorten på biblioteket, evt. finde udstoppede solsorte eller store billeder af solsorten.

Jeg vil fortælle en sjov fantasifuld historie, og referer til mine egne oplevelser med solsorten, altså benytte mig af fortællingens kunst, da jeg ved denne formidlingsform fanger elevernes opmærksomhed. De fortællende (narrative) udtryksformer kan siges at have stor lighed med den måde, børn selv oplever begivenheder på i tid og rum. Desuden forbinder børn typisk det at høre historie med et socialt samvær kendetegnet af tryghed, hygge, fortrolighed og positiv voksenkontakt. I modsætningen hertil kan børn opleve ren, faglig information som kold, abstrakt og blottet for enhver mulig indlevelse (Ibid s. 163).

Der findes lydbånd, hvor solsortens lyde er blevet optaget. Dem vil jeg afspille for eleverne, et par gange og jeg vil referer til hvad de forskellige lyde signalerer, som fx den høje tone der signalerer at der er rovfugle i nærheden, eller lyden der minder om en sang, hannen synger for at tiltrække en mage.

Over middag, efter en pause, går vi i skoven eller parken, jeg har undersøgt hvor solsortene færdes inden aktiviteten. De unge skal finde et sted hvor de kan ligge på nogle tæpper og kigge op i himlen. De skal ligge helt stille og lytte til fuglenes lyde. Hvis de eller jeg genkender nogle af lydene kan vi optage dem på mobiltelefonen eller en diktafon.

Eleverne kan spise deres medbragte madpakke og gå på opdagelse i skoven, som et ”frikvarter”, inden de skal hjem og afspille lydene, de har optaget, for at hører om de stemmer overens med lydbåndene fra om formiddagen.

Tegn.

Elevernes oplevelse med naturen, når deres sanser stimuleres er en løbende proces, som det er svært at se tegn på, med det samme.

Deres indsigt i solsortens behov og adfærd, samt viden om deres lyde/ sange. Er nemmere at se på, når vi skal vurdere om eleverne har nået målet. Alt efter elevernes ressourcer kan de referere til hvad de har hørt og oplevet i naturen. De kan genkende en solsort næste gang de ser en, (især hannen da han er sort med guld næb). De kan genkende lydene fra solsorten og formidle deres nye viden videre til andre.

Evaluering.

På side 173 i natur og miljø er der en række fokuspunkter for evaluering, som jeg kan tage udgangspunkt i.

Dagen efter kan eleverne på skift fortælle om deres forløb med solsorten. Lige som de kan få til opgav at tegne en solsort. Det er vigtigt de får tid til at stille spørgsmål, tilsyneladende skal de mættes senmotorisk og afprøve sig selv følelsesmæssigt, før der bliver ro og plads til nærmere refleksion (Ibid s.57). Lige som forløbet kan bearbejdes med sanserne og kroppen og ikke nødvendigvis sproglig (Ibid s. 57), derfor skal jeg være lige så bevidst om deres nonverbale som deres verbale sprog i evalueringen.


Se også: Inger og hendes fugle. Snurretoppen & co- en kunstskole for udviklingshæmmede.
http://www.snurretoppen-fof.dk/avis/avis.pdf