søndag den 13. november 2011

Dyreholdsopgave- viden om fugle i haven.

Opgave.
Naturfaglige overvejelser.
Dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede/ skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr). Dag- eller nat aktive. Formering/ års cyklus. Rengøring.
Jeg vælger at skrive nogle af de tanker jeg har gjort mig, og det jeg har fundet ud af, mht. naturlige overvejelser i min blog. Er bevidst om at dette er en fælles opgave i studiegruppen. Men mener det er smart jeg har gjort mig mine egne erfaringer med opgaven.


Efter vores forgæves jagt efter myrer, har vi i gruppen aftalt, at vores dyrehold skulle være fugle.
 
Jeg har fugle i min have, men har indtil dags dato ikke været vant til at fodre, vande, sætte fuglekasser op for dem, eller ydet andre tiltag. Jeg ved at ”pasning” af fugle om vinteren forpligter, når jeg først begynder er fuglene afhængig af de tiltag jeg gør, hele vinteren- og ikke kun mens dette projekt i VNT kører.
Videns mæssig starter jeg derfor på næsten bar grund. Jeg må og vil sætte mig ind i denne verden inden jeg begynder at holde fugle i haven.
Dansk ornitologisk forening har en hjemmeside, med meget nyttig info omkring fugle i haven.
På web siden
fandt jeg denne artikel, Fuglefodring er godt for mennesker.

Fuglefodring er godt for mennesker.
”Omkring en million danske husstande fodrer fugle om vinteren i haven eller på altanen. Det er en god fornøjelse for os mennesker, men kan i visse tilfælde godt være problematisk for fuglene selv.”

Artiklen i Dansk Ornitologisk Forenings medlemsblad Fugle og Natur er skrevet af foreningens biologer Henning Heldbjerg og Thomas Vikstrøm. Den bygger på en større videnskabelig artikel i tidsskriftet Frontiers in Ecology and the Environment, der samler op på alle tilgængelige undersøgelser af fuglefodrings betydning.

Glæden ved at studere de mange fugle på nær afstand i egen have er stor for mange mennesker, også for folk, der slet ikke betegner sig selv som fugle- og naturinteresserede. Fuglefodring kan derfor være det første skridt i en udvikling mod at få interesse for naturens mange fænomener og for økologiske sammenhænge i en bredere forstand.


Flere fugle overlever
De fleste haveejere fodrer nok mest fugle om vinteren, og i hvert fald ét formål hermed er indlysende, nemlig at sikre en større overlevelse for havens fugle. Det er utvivlsomt også godt for de arter, der tager imod føden, og flere voksne fugle overlever.

Det store spørgsmål er, om det ligefrem har en betydning for bestandene af disse fugle. Dette spørgsmål er svært at finde helt sikre svar på. Men man mener, at fodring har haft så stor betydning for de to amerikanske arter rød kardinal og guldsisken, at det kan forklare de to arters spredning mod nord, der er set over de seneste 50 år.

Man mener også, at fodring kan have så stor effekt, at visse bestande (fx musvitter i Finland) ikke ville kunne overleve uden fodring, og at visse bestande får en mindre tilbøjelighed til at trække væk fra yngleområdet om vinteren fordi de fodres.

Fuglefodring giver også flere fugleunger, især hvis der fodres året rundt.

Negative konsekvenser
Men der er faktisk også negative effekter af fodring. Først og fremmest øger foderpladsernes store koncentrationer af fugle risikoen for spredning af sygdomme. I de senere år har vi oplevet udbrud af flere sygdomme med fund af døde eller døende fugle ved foderbrætter, fx som følge af salmonella eller trichomonas, der særligt har ramt ringduer og grønirisker. Dette kan dog forebygges, hvis man skolder foderbrættet jævnligt.

Hvis en art har gavn af, at der serveres lettilgængelig føde for den året rundt, så vil den have en betydelig fordel i forhold til en anden art, som den er i konkurrence med om fx territorier eller redeplacering.

Blandt vores danske fugle kan man se på musvit kontra broget fluesnapper. Musvitten er i Danmark året rundt og nyder godt af fodring. Det stiller den bedre i konkurrencen om de bedste redehuller og territorier i forhold til broget fluesnapper, der ankommer fra tropisk Afrika lige inden ynglesæsonen.

Gør det for din egen skyld
Forfatterne af den videnskabelige artikel konkluderer selv, at man stadig kun har et ret lille kendskab til, hvordan fodring påvirker fuglebestandene, og at dette selvfølgelig varierer afhængigt af andre faktorer som fx rovdyr og klimatiske forhold. Der vil være behov for storskala-undersøgelser, hvis vi skal forstå konsekvenserne af fodringen, der bliver mere og mere populært.

Konklusionen på det hele må være, at enhver der fodrer fugle, skal gøre sig klart, at man først og fremmest gør det for sin egen (og sin families) skyld – fordi det er sjovt og hyggeligt. Og det er også en tilstrækkeligt god grund!


Jeg fandt også denne artikel på Dansk ornitologisk forenings hjemmeside, Forslag til fugle- og naturvenlig drift af haven. (Jeg har klippet lidt i teksten).

Forslag til fugle- og naturvenlig drift af haven

Variation
Variation i haven fremmer et rigt og varieret fuglelivet. Det er derfor anbefalelsesværdigt at der er en passende afveksling mellem partier med fx lavt græs, højt "vildt" græs der kun slås en gang om året i august, urtebede, staudebede, buske og træer. Hvor der er mulighed for at have partier med egentlig skovlignende bevoksning kan det anbefales at have partier med "flere lag", dvs. lave buske, høje buske, mellemhøje træer og høje træer. En anden mulighed er partier med "dyrehavekarakter", dvs. store træer med lysåbne forhold ind imellem.

Vand
Søer, damme, fuglebade og lignende befordrer et særlig rigt fugleliv. Både sommer og vinter er adgang til vand befordrende for et rigt fugleliv.

Vilde partier
Sørg for at der er "vilde" partier i haven med krat, nælder, grenbunker, stendiger og andet vildnis der tiltrækker mange fugle og giver gode redesteder.

Dødt ved
Døde træer og gamle rådne træstammer giver livsmuligheder til svampe, insekter, smådyr og dermed også føde for fuglene. Desuden er en udgået gren på et stort træ et yndet opholdssted for mange fuglearter, fx stære, spætter, duer, rovfugle og ugler (om natten).

Redekasser
Ophæng redekasser af træ til fx mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, gråspurv, mursejler, træløber, hvinand/huldue/allike, natugle og tårnfalk (afhængigt af omgivelserne og naturforholdene). Der kan fx ophænges 1 mejsekasse per 200 kvadratmeter have.

Spiselige frugter
Træer med bær, nødder, stenfrugter og lignende giver gode fourageringsmuligheder for mange fuglearter. Plant fx hvidtjørn, alm. hyld, alm. røn, æble, pære, hunderose, æblerose, fugle-kirsebør, alm. hæg, benved, kristtorn, mistelten, taks, hassel, eg, bøg, rød el og birk.

Fodring
Specielt solsikkefrø, hampefrø, æbler og fedtkugler af god kvalitet tiltrækker mange fugle. Fodring kan med fordel ske hele året. Afhængigt af forholdene kan der fodres både på jorden og i højden, fx på et foderbræt. Nogle fugle foretrækker det ene, andre det andet.

Katte og hunde
Hyppige besøg af løsgående katte og hunde bryder fuglene sig ikke om. Specielt de fuglearter der har rede i lav højde undgår haver med katte og hunde. Mange fugle foretrækker haver med rimelig fred og ro.

Pesticider
Undgå enhver brug af pesticider (ukrudtsmidler, insekftmidler etc.) og andre giftstoffer i haven. Musegift bør kun anvende inde i bygninger, aldrig udenfor langs fx husmuren.

Gødskning
Mange arter af dyr og planter trues af overgødskning med kvælstof og andre gødningsstoffer. Undgå derfor så vidt muligt overforbrug af kunstgødning og anden for gødning. Græsplæner, staudebede og lignende klarer sig i reglen glimrende uden tilførsel af ekstra gødning.


Mine tanker.

Det undre mig, vi ikke har et større kendskab til, hvordan fodringen af fuglene, påvirker bestanden i Danmark.

Jeg tror de færreste er klar over, at fugle fodring, kan medfører konsekvenser for fuglene, bl.a. med fare for at forstyrre deres naturlige cyklus, favorisere nogle fugle frem for andre, og påfører dem sygdomme, hvis ikke vi skolder fodrebrættet.

De folk der fodre fugle, gør det i en god mening, det er derfor vigtigt med viden omkring fugle hold, for at den gode mening ikke får modsat virkning, på havens fugle.

Vi er flyttet ind i vores nye hus som vi lejer, for ca. 3 måneder siden. De tidligere lejer har ikke haft grønne fingre, hvilket har irriteret mig lidt, for haven trænger til en kærlig hånd. Men ifølge artiklen, er min have det rene paradis for fugle, de kan boltre sig i vilde krat, rådne træstammer og der er ingen pesticider eller gødningsstoffer.

Min plan er at hænge fuglefoder op i nogle buske og træer i haven, for at tiltrække fuglene. Jeg vil ikke have et fodrebræt i min have, dels fordi det tiltrækker andre dyr som fx mus og dels fordi vi har hund. Hunden gør at min have ikke er ”fugle fredelig”, jeg håber dog på at fuglene alligevel kommer, hvis jeg hænger fodret op i træerne.

Lige som med fuglefodret, har jeg også gjort mig nogle tanker om vand til fuglene. Jeg ved at fuglene spiser sne, og dermed får vand om vinteren. Men når det ikke sner og fryser udenfor mangler de vand. Jeg er blevet nysgerrig på, hvordan jeg sørger for vand til mine fugle, når det fryser udenfor. Om der findes en måde at undgå at vandet fryser, når det fryser udenfor.

1 kommentar:

  1. Pak job Ads and advertisements for Karachi,Lahore,Quetta,Peshawar,Multan,Hyderabad,Rawalpindi,Islamabad and http://allpkjobz.blogspot.com all cities of Pakistan.

    SvarSlet