Dukkeopgave.

Demente dukker.

Som jeg kort beskrev på studieindkald i fredags... Så har jeg rigtige gode erfaringer med dementes brug af dukker... I mit tidligere arbejde som social og sundhedsassistent, brugte vi dukkerne som terapi..

Dukkerne var en alletiders måde at komme i kontakt med de demente på og mange af dem udtrykte sig verbal og nonverbal gennem dukken..

... Bl.a. var der en ældre dame uden sprog.. Hun havde i lang tid været udafreagerende, men ingen af os kunne finde ud af hvorfor... Indtil en dag, hvor hun lagde dukken i toilettet- det viste sig at damen havde problemer med maven :)

Dukkerne vi brugte hedder Rubens Barn dukke.

De er håndlavede.

De er bløde.

Har rigtig baby størrelse.

Menneskelige ansigts træk.  

Passer str. 62-68 i babytøj.

50 cm

Vejer 1000gr.

Alzheimer foreningen skriver på deres hjemmeside, om dukkerne..

Dukker til demente

Dukker kan have en positiv funktion i dementes liv. Det er i de senere år blevet påvist via forskning både i Danmark og udlandet. En dukke kan give den demente tryghed, glæde, og samtidig opfylde det behov mange demente har for selv at vise omsorg. Ofte får den demente lyst til at kramme, ae og måske synge for dukken. Dukken kan også give ro og trøst i en svær stund.

Det er måske ikke alle demente, der har lyst til at forholde sig til dukken, så det er - som altid - vigtigt at vurdere den enkeltes behov og ønsker. Dukken kan naturligvis heller ikke erstatte den vigtige medmenneskelige kontakt.

   

Robotsælen Paro

Robotsælen Paro er et elektronisk kæledyr opfundet af den japanske ingeniør Takanori Shibata. På plejehjem og demenscentre i Danmark er Paro blevet populær hos demente. Paro responderer med rolige bevægelser og lyde, når den demente aer den. Robotkæledyret kan udgøre en kilde til ro, tryghed og glæde for den demente.