søndag den 27. november 2011

Tekstile teknikker- opgave.


Opgave.
Udfør mindre tekstile arbejder med henblik på at lære teknikkerne strik, syning, hækling, broderi at kende. (Jeg har også valgt at tilføje trylledej, til denne opgave).

Syning.

Til mit sy´projekt, har jeg besluttet mig for at sy et sansetæppe, på symaskine.

Jeg fik en masse stofrester gratis fra en udstilling, hvor de solgte camping udstyr bl.a. gardiner til campingvogne.

Stofresterne er i forskellig materialer, bl.a læder, blødt og ru stof.

Først hentede jeg lidt inspiration på forskellige fisk på internettet.


Dernæst klippede jeg figuernen ud i stof.


Og hæftede den fast, med nåle.


Glæder mig til at tegne øjne på. Tror det giver mere liv til tæppet :)


Så skal jeg igang med at sy.


Starter med det nemmeste- nemlig at sy lige ud.


Symaskinen er en jeg har lånt af  min mor- den er lige så gammel som mig (27 år)


Så begynder det at drille :(


Solen blev ikke som jeg gerne vil have det- så jeg må sprætte op og prøve igen.


Det var bedre.


Næste udfordring!!! Tråden kom ikke på spolen som den skulle.


Nu skal tæppet sys sammen.


Det kræver meget koncentration- Især for en nybegynder som mig.
Jeg har en gammel baby dyne, som jeg har brugt som model til mine mål.
Dynen syr jeg ind i tæppet.


Forsiden af mit sansetæppe.


Bagsiden af mit sansetæppe.
Glæder mig til at vise jer mit sansetæppet d.14.1.2012

Evaluering. 
Hvis jeg skal bruge symaskine, i mit kommende job som pædagog, vil jeg være meget obmærksom på at have forberedt mig godt, inden aktiviteten sammen med børn/ unge/ udviklingshæmmede. Jeg vil tilpasse aktiviteten ud fra mine og deres resourcer. Og vil forslå, at de tager symaskine kørekort inden aktiviteten.

Hækling.

Fido.
Jeg har for mange år siden hæklet i skolen, når vi havde faget håndarbejde. På dette tidspunkt tog jeg også ”symaskine kørekort”.
Siden skoletiden har jeg ikke udarbejdet nogen form for tekstile produkter via hækkelnål eller ligende.
I mit arbejde som pædagogmedhjælper og social og sundhedsassistent, har jeg aldrig stået i den situation at det var nødvendig for mig at benytte mine færdigheder inden for tekstilområdet. Jeg er opvokset i et senmoderne samfund, hvor filosofien, for mig er at jeg købte noget nyt tøj, hvis der er gået hul på det jeg har- ”smid væk og køb nyt generationen”.  
Jeg kunne godt tænke mig at afprøve om jeg stadig kan huske, de færdigheder som min daværende håndarbejdslærer lærte mig.
Tankerne kørte, og jeg fik den ide, at jeg ville hækle tøjdyret Fido. Jeg købte noget tykt uld garn i fire forskellige farver og en stor hækkelnål (størrelse 7,00 m.m) i en hobby butik i Tønder.
Jeg fandt en gammel pude på loftet, den ville jeg bruge som "indmad" til Fido.
Jeg hæklede Fido, så han passede med pudens størrelse. Og syede ham rundt om puden.
Fidos ben, øre og hale, blev lavet af nogle gamle cowboy bukser, som jeg klippede i stykker og syede sammen i hånden med nål og tråd.
Fido skulle kunne løbe og gå, jeg valgte derfor at montere ørene og halen med gamle knapper, så kan man flytte på ørene, alt efter hvad Fido laver. Til sidst syede jeg to knapper på som fungerer som øjne.
Det har været spændende at afprøve teknikken hækle og sy igen. Jeg kunne næsten lugte håndarbejdslokalet fra folkeskolen og høre min gamle læres ord. Det faldt mig lettere end forventet, måske er det noget man aldrig glemmer- lige som at cykle.






Siden, Fido blev fremstillet, har jeg tilladt mig at ændre lidt på ham. Jeg fandt ud af hvordan jeg hæklede rund, og Fido blev derfor til en ammepude istedet :) Jeg fandt ud af at hækle rundt, ved at læse mig til det i en gammel bog "min første håndarbejdsbog om hækling", som jeg lånte at min svigermor.

Jeg prøvede først med en lille model, for at øve mig.



Det færdige resoultat.



Evaluering.
Det er sjovt at hækle. Jeg betragter denne aktivitet som den, hvor jeg kan involvere flest bruger på en gang, og hvor institutionen ikke behøver invisterer mange penge, i at lære brugerne "et gammelt håndværk" :) (Hvorimod det er dyrt at anskaffe symaskiner.)
Sikkerhedsmæssigt vil jeg tippe på, børn fra 7 år kan begynde på at hækle, hvis de får en stor og tyk hækkelnål.


Strik.


Som med mit sy og hækle projekt, har jeg heller ikke strikket i mange år. I og med jeg er gravid, har jeg modtaget mange søde hjemme strikkede trøjer, sokker, vanter, hatte og smække.
Jeg fik selv lyst til at prøve kræfter med at strikke, og søgte på nettet efter gratis mønstre på forskellige strik.
http://www.garnstudio.com/lang/dk/kategori_oversikt.php fandt jeg et mønster på en lille vest.
Indtil nu har jeg kun kunne strikke ret. Mønsteret krævede at jeg også kunne strikke vrang- igen brugte jeg internettet som min livline. På you toup skrev jeg "vrang strik"- og der dukked en masse vidioer op, hvor jeg fik vist hvordan jeg strikkede vrang, samt hvordan jeg afsluttede min vest- smart :)
Her er et billede af min vest indtil nu.


Evaluering. 
Det er hyggeligt at strikke- men kræver også meget tålmodighed. For mit vedkommende, har jeg måtte travle op og begynde forfra mange gange. Hvis jeg skal lære andre at strikke, vil jeg vælge en tykkere pind, samt garn. Lige som jeg vil forslå de lærer at sy ret først :)


Trylledej.

I et tidligere indlæg på min blog (dyreholdsopgave- føde pyramiden), laver jeg dyr ud af trylledej.
Nogle af dyrerne mister deres hoveder, og jeg skriver i indlæget at jeg vil finde en løsning på dette.
Siden da, har jeg været på biblioteket, hvor jeg har lånt bøgerne Eventyrlig trylledej og Trylledej året rundt, skrevet af Anne Skødt.
Anne Skødt forslår i bogen at man limer delene der evt falder af figuren med lim, eller bruger tandstikker.

Her er en af de mange opskrifter på trylledej:
5 kopper billig mel
3 kopper dyrt mel
3 kopper fint salt
3 kopper varmt vand
2 spsk madolie


Mine redskaber er:
En kagerulle
Saks
Tandstikker
Vand
Kniv
Strikkepind
Pensel
Maling


Nu må vi se, om det lykkeds for mig at lave en gris :)


De forskellige figuer af mennesker starter alle med samme "grund model"


Her får prinsessen en fin kjole på,
som jeg har trillet flad med min kagerulle og skåret ud.


Og så det vigtigeste, nemlig at fastmontere hovedet, med en tandstik.


Så er de klar til ovnen.
Mine figuere fik to timer, ved 75 grader.
Som kongekrone, klippede jeg en krone ud af holderen på et fyrfadslys :)


Bagefter blandede jeg lidt soya og vand, som jeg penslede figuerne med.
De får en fin gylden farve af soya :)


Og så skal der males.


Kan i se, hvad det ligner??


Nemlig ja.... Eventyret om svinedrengen :)

Evaluering.
Det hjalp at fastmontere hovederne og grisens ben med tandstikker- der var ingen dele der faldt af denne gang.
Jeg synes Anne Skødts forslag med soya, er god. Hvis jeg skulle lave aktiviteten sammen med børn, der ikke formår at håndtere en pensel endenu, tænder jeg at de kan få noget vand+ soya på hænderne og så male med fingerne istedet. 











lørdag den 26. november 2011

Dyreholdsopgave- føde pyramiden.


Jeg har haft besøg af Maya og Jeppe i dag.
Vi lavede trylledej :)

Maya lavede en snegl- og iden om at lave en fødekæde i trylledej tog form.

Jeg søgte på nettet og fandt dette billede:

Vi lavede snegle, edderkopper, tusinben og orme.
Fugle der havde fået unger der spiste sneglen, edderkopperne, tusinbenene og ormene.
Og tilsidst en rovfugle der spiste fuglene og deres unger.


Maya der er 4 år, fangede hurtigt min pointe.
Hun kom selv med denne sjove teori.

Fugle spiser orm.
Rotter spiser fugle.
Tigeren spiser rotter.
Tigeren bliver til stjerner.

(Vi havde set disneys film Løvernes Konge inden vi lavede trylledej)


Jeppe der er 2 år, opfangede ikke føde pyramiden på samme måde. Han hyggede sig rigtig meget med at ælte dejen, og lavede "mad" til os, som vi skulle spise "for sjov".


Det var en rigtig hyggelig aktivitet, som alle kunne deltage i.
Jeg fandt opskriften på trylledej på http://www.legeide.dk/lege/trylledej.html 

Lige nu er dejen i ovene, og vi glæder os meget til at se det færdige resoultat.


Nu er dyrene blevet bagt. Midt i ovnen, på almindelig varme.
Først ½ time ved 75 grader, så ½ time ved 100 grader og tilsidst ½ time ved 125 grader.


Jeg fandt nogle rester af akryl maling frem fra gemmerne.
Jeg havde dog ikke alle farverne og måtte blande farverne for at opnå den ønskede farve.


Jeg malede først på den ene side, og lod det tøre, før jeg malede på den anden side.
Som underlag brugte jeg en gammel avis. Og til at makere øjnene med, brugte jeg en lille tynd pensel.


Mine snegle, orm, tusinben og edderkopper.


Mine fugle.


Min rovfugl.


Den ene af mine fugle mistede hovedet :(


Maya på 4 år, edderkop og orm.


Evaluering:
Børnene var taget hjem, da dyerne skulle males.
Det var nemt for børnene at være med til at forme og lege med trylledejen. Men jeg er glad for, at jeg selv fik lov til at male dyerne. Det var et "pillearbjede" - især fordi dyerne var meget mere skrøbelige end jeg havde forstillet mig, hvilket gjorde at de knækkede fra hinanden de steder, de var samlet, hvis jeg ikke var forsigtig (se billedet af min fugl, uden hovede). 
Trylledejen var en sjov og anderledes måde at formidle fødepyramiden og viden om de forskellige dyr på.

Jeg er blevet nysgerrig, og ønsker at finde en metode til:
Hvordan jeg kan gøre det nemmere at male på trylledej, evt en måde, så børnene kan være med til at male næste gang?
Om der findes en teknik, så jeg undgår at figuerne knækker fra hinanden de steder jeg samler dem?
Om jeg evt kan blande farven i trylledejen inden jeg former figuerne, så de ikke skal males bagefter?

Lige nu pusler jeg med ideen om at forny min "dukke- opgave", og evt lave dukker i trylledej.







tirsdag den 22. november 2011

Dyreholdsopgave- solsorten.

Naturfaglige Overvejelser:
Dyrenes behov og adfærd.
Jeg har været ude i min have og ville gerne have taget nogle billeder fuglene. Speciel bor der to solsorte i en busk, som jeg tit kigger på. Desværre lykkedes det ikke for mig at ”fange” fuglene, og jeg har i stedet taget nogle billeder, der dokumentere at min have er perfekt til fuglehold.

 

Solsorten er en af de fugle der yngler mest i Danmark. Hannen er sort med gult næb og hunnen er mørkebrun med brunt næb. Ungerne er brune med lyse pletter.
Solsorten lever i hele Europa, på nær det nordligste Skandinavien. Hvor den før i tiden befandt sig mest i skovene, har den i dag spredt sig til byerne og parkerne.
Hunnerne har vænnet sig til at være tæt på mennesker, derfor ser man ofte solsorterne bygger reder i folks haver, i udhuse, carporte på stier osv.
Hunnerne og ungfuglene trækker til bl.a. Frankrig og England om vinteren, hvor der er et mildere klima og mere foder. Hannerne bliver tit i Danmark, dette skyldes at, de er bedre stillet i kampen om de gode yngleterritorier.
Solsorten spiser næsten alt, den lytter sig frem til regnormen som den spiser, lige som den spreder bladene med benene og næbet for at finde snegle og insekter. Om vinteren er den på jagt efter nedfaldsæbler, og er flittig bruger af foderbrættet, hvor den spiser brød og fedt.
Hannen lyde, kan høres på lang afstand. Den består af bløde fløjtetoner, nærmest som en melodi, og kan variere meget. De er meget dygtige og gode til at efterligne andre hanners lyde, lige som de kan efterligne menneskeskabte lyde. Når de er i fare for rovfuglene er lydene meget høje, så de kan advare andre artsfæller. Solsorten starter dens sang i marts og slutter i juli.
Links:
http://obsnatur.dk/index.php?content_id=206 


Pædagogiske overvejelser:
Pædagogisk forløb.
Vi har i gruppen bestemt os for at tage udgangspunkt i udviklingshæmmede, i valg af brugergruppe.
Jeg er blevet inspireret af solsortens lyde/ sange og vil nedenfor lave en SMTTE model der omhandler et forløb med solsortens lyde/ sange.
Forløbet skal finde sted i det sene forår, da det er på dette tidspunkt solsorten laver lyde.
Sammenhæng.
Jeg vælger at tage udgangspunkt i udviklingshæmmede på 12-14 år, i en specialklasse. Der er 6 elever i klassen, en lære, en pædagog og en pædagogmedhjælper.
Alle eleverne er mobile, og deres sanser er intakte. Der er afsat 1 dag til solsortens lyde/ sange forløb.
Ifølge serviceloven skal alle dagtilbud, udarbejde pædagogiske lærerplaner, som sikre læring og udvikling for minimum seks temaer: 1- barnets alsidige personlige udvikling. 2- Sociale kompetencer. 3- Sprog. 4- Krop og bevægelse. 5- Naturen og naturfænomener. 6- kulturelle udtryksformer og værdier. Pædagogiske læreplaner bør ikke være fastlåsende eller ”skolemesteragtigt”, men udformes rummeligt og dynamisk, så de bidrager til at skabe overblik over de mange pædagogiske intentioner og mulige sigtelinjer man har intentioner om at forfølge (Natur og miljø i pædagogisk arbejde, s.172). Dette har betydning for min SMTTE model. For selv om jeg fokusere på forløbet omkring solsortens lyde/ sange, i tema 5 natur og naturfænomener, vil de udviklingshæmmede også gennemgå læring fra de andre 5 temaer.
Mål.
Eleverne bruger deres sanser, især høresans, hvilket er med til at stimulere deres sanser og motorik, som er en forudsætning for udvikling og læring (Ibid s. 28). Det er vigtigt sanserne trænes, for at eleverne formår at sortere, ordne og placere strømmen af impulser, fra kroppens sanser. (Ibid s. 33). Eleverne kropsbevidsthed udvikles, de lærer sig selv at kende som fysiske væsner der kan orientere sig i forhold til omgivelserne, de udvikler sig motorisk, oplever følelsesmæssig stemthed og knytter relationer. (Ibid s. 34).
Eleverne får en indsigt i solsortens behov og adfærd, samt viden om deres lyde/ sange.
Tiltag.
Jeg vil hente bøger om solsorten på biblioteket, evt. finde udstoppede solsorte eller store billeder af solsorten.
Jeg vil fortælle en sjov fantasifuld historie, og referer til mine egne oplevelser med solsorten, altså benytte mig af fortællingens kunst, da jeg ved denne formidlingsform fanger elevernes opmærksomhed. De fortællende (narrative) udtryksformer kan siges at have stor lighed med den måde, børn selv oplever begivenheder på i tid og rum. Desuden forbinder børn typisk det at høre historie med et socialt samvær kendetegnet af tryghed, hygge, fortrolighed og positiv voksenkontakt. I modsætningen hertil kan børn opleve ren, faglig information som kold, abstrakt og blottet for enhver mulig indlevelse (Ibid s. 163).
Der findes lydbånd, hvor solsortens lyde er blevet optaget. Dem vil jeg afspille for eleverne, et par gange og jeg vil referer til hvad de forskellige lyde signalerer, som fx den høje tone der signalerer at der er rovfugle i nærheden, eller lyden der minder om en sang, hannen synger for at tiltrække en mage.
Over middag, efter en pause, går vi i skoven eller parken, jeg har undersøgt hvor solsortene færdes inden aktiviteten. De unge skal finde et sted hvor de kan ligge på nogle tæpper og kigge op i himlen. De skal ligge helt stille og lytte til fuglenes lyde. Hvis de eller jeg genkender nogle af lydene kan vi optage dem på mobiltelefonen eller en diktafon.
Eleverne kan spise deres medbragte madpakke og gå på opdagelse i skoven, som et ”frikvarter”, inden de skal hjem og afspille lydene, de har optaget, for at hører om de stemmer overens med lydbåndene fra om formiddagen.
Tegn.
Elevernes oplevelse med naturen, når deres sanser stimuleres er en løbende proces, som det er svært at se tegn på, med det samme.
Deres indsigt i solsortens behov og adfærd, samt viden om deres lyde/ sange. Er nemmere at se på, når vi skal vurdere om eleverne har nået målet. Alt efter elevernes ressourcer kan de referere til hvad de har hørt og oplevet i naturen. De kan genkende en solsort næste gang de ser en, (især hannen da han er sort med guld næb). De kan genkende lydene fra solsorten og formidle deres nye viden videre til andre.
Evaluering.
På side 173 i natur og miljø er der en række fokuspunkter for evaluering, som jeg kan tage udgangspunkt i.
Dagen efter kan eleverne på skift fortælle om deres forløb med solsorten. Lige som de kan få til opgav at tegne en solsort. Det er vigtigt de får tid til at stille spørgsmål, tilsyneladende skal de mættes senmotorisk og afprøve sig selv følelsesmæssigt, før der bliver ro og plads til nærmere refleksion (Ibid s.57). Lige som forløbet kan bearbejdes med sanserne og kroppen og ikke nødvendigvis sproglig (Ibid s. 57), derfor skal jeg være lige så bevidst om deres nonverbale som deres verbale sprog i evalueringen.


Se også: Inger og hendes fugle. Snurretoppen & co- en kunstskole for udviklingshæmmede.
http://www.snurretoppen-fof.dk/avis/avis.pdf