mandag den 25. marts 2013

Fra jord til bord opgave- Fremstilling af selvvalgt produkt.

Fremstilling af selvvalgt produkt. 


Suppe. 

Jeg købte okseben hos slagteren i Højer.
75 kr. for ben til 10 mand- hvilket jeg synes er lidt dyrt :) 


Jeg vaskede benene og satte dem over til kogning. 
Jeg havde god tid og valgte at koge suppen i 5 timer. 

 

Jeg skummede suppen.

 

Jeg sorterede benene fra- som min og naboens hund blev rigtige glade for.
Hældte suppen gennem et viskestykke, så alt grums forsvandt.

 

Hakkede økologiske gulerødder, porre, selleri og løg og puttede i suppen.


For at give suppen lidt kraft og smag puttede jeg grøntsags og okse bouilloni i suppen. 
Jeg kunne også have kogt en kylling sammen med oksebenene eller have lagt et stykke flæsk ned i suppen.


Kødboller. 

 Blandede:
500 g. hakket svin og kalv
4 stk løg
2 æg
salt
peber
6 spsk hvedemel
1,5 dl bouillon

Formede små boller med en ske. 


Kogte kødbollerne i 4- 5 min. Når de poppede op til overfladen af gryden, var de nok :)


Lagde den til afdrypning på et viskestykke og bagefter over i et fad. 

Ris med rosiner. 

Blandede: 
7 dl vand
1 dl grødris
1 dl rosiner
1 tsk salt
i en gryde og lod det koge, i en time, så risen var helt kogt ud. 


Puttede risblandingen i en lille skål og stillede den i køleskabet. 
Da den var kold vente jeg ris blandingen ud på et fad... Vollla

Boller. 

Min opskrift: 
15 g. gær
½ l. vand
2 spsk olie
2 tsk salt
1 tsk sukker eller honning
1 dl kerner- fx hørfrø, græskar, sesamfrø m.m. 
500- 700 g. mel fx. 150 groft mel, 200 g. durum og 150- 350 g hvedemel. 

Dejen skal ikke æltes, men blandes godt sammen og stilles i køleskabet (hvor den kan holde sig i 5 dage). 
Formes med to skeer og bages midt i ovnen. 
De første 8 min ved 220 grader, derefter 12 min ved 200 grader. 
 

 

Steg. 

I søndags, da jeg var på arbejde lavede jeg steg sammen med beboerne. 
2 damer hjalp til med at skrælle kartofler og gulerødder.


Stegen blev skåret en ekstra gang ved rillerne i sværret, og jeg gned masser af groft salt ned i rillerne. 
Vi puttede også laurbærblade ved stegen. 


Overordnet fulgte vi den eneste og nok mest brugte kogebog de har på mit arbejde :) 


Stegen fik 3 timer ved 100 g. og ½ time ved 220 g. 
...... Nu skulle man tro at alt var godt - beboerne glædede sig til at spise steg.  


Sovsen var fabrikeret, bla ved hjælp af alt det godt fedt fra stegen.. Kartoflerne var færdige.. 
Søde kartoflerne var vi begyndt på.. Og rødkålen stod og simrede..  


Nu slutter billederne- for jeg fik travlt.. 
Lige som beboerne havde dækket bord og alt var klar, skete det der ikke måtte ske.. 
Stegen var IKKE nok :( 
Hvad gør man så?? - ja jeg tog desværre ikke flere billeder. Men brugte i stedet tiden på at skære stegen ud i potioner, hvorefter den fik ½ time mere ved 200 g.  

Beboerne tog hele episoden rigtig godt, og jeg formåede at bevare roen. Det endte faktis med at vi hyggede os rigtig meget mends vi ventede på stegen skulle blive nok.. Og vi fik et fælles tredje vi snakkede om dagene efter.. 
Så jo min steg blev god- også selv om den ikke smagte 100 % som da beboernes mor lavede den :)



søndag den 17. marts 2013

Biotopopgave 6- Stormfuld tur.

Stormfuld tur til Ballum.

Afprøv en række aktiviteter med naturfænomener.

Jeg besøgte Ballum Møllehus, de to møller og Ballum sluse, en kold og stormfuld søndag i marts. 

 
Ballum marsken har været beboet siden 1300´tallet, hvor friserne byggede værfter der lå ca 5 meter over havet. Friserne byggede bolig og stalde på værfterne. Desværre kunne det lille dige de havde opført ikke klare stormfloden i 1362, og landsbyen druknede. 

I 1634, kom der igen en stormflod der ødelagde de genopførte gårde på værfterne, denne gang gik det ud over 11 gårde, får, kvæg, heste og 44 mennesker druknede. 

Da den tredje voldsomme stormflod kom i 1720, og ødelagde alt igen, begyndte folk at flytte og genopførte nye gårde længere inde i landet på højreliggende flader.


Møllerens hus, hvor mølleren boede i sommerhalvåret, mens han passede møllerne.

I dag er der en lille udstilling, inde i møllerens gamle hus, hvor marskens fugleliv er malet på vægen.

Der hænger gamle redskaber i loftet, bl.a en le og et redskab til at stange ål med.




 Udsigten fra møllerens hus. Her ser man tydelig hvordan vejret er med til at forme det flade landskab. 


 Her står den ene af de to gamle møller. Om vinteren er der ikke monteret vinger på møllerne. 
Møllerne forsynede marskens dyreliv og bøndernes får, kreaturer og heste med drikkevand. Det oppumpede vand løb i et grøft system ud til hver mark. Møllerne fungerede på denne måde indtil 1970. 

Beboerne i marsken havde svært ved at fremskaffe ferskvand, ide grundvandet i marskområdet er brakvand og indeholder meget salt. De skaffede drikkevand ved at anlægge vandhuller ved de forskellige værfter, hvor vandet fra bygningernes tage, når det regnede, dryppede ned i render de havde gravet langs husene og ført ned til vandhullet.  

Her står jeg ved stormflodssøjlen.

Udskæringen foroven symbolisere den store stormflod i 1600 tallet. Den skrå springstang på søjlen er et arbejdsredskab som markvogterne brugte gennem århundrede.

Jeg gik 1 km. og kom til Ballum sluse. Her er et billede af udsigten fra diget.

Der ligger store isflager ude ved havet.

Slusens hus, hvor jeg sad på bænken i læ for stormen, og nød udsigten.

De store sluse porte stod åben.

Lige et vejr til at blive blæst ordenlig igennem :) 


lørdag den 16. marts 2013

Leropgave.

Arne Trageton. 

Med udgangspunkt i Arne Trageton, har min dreng på 1 år leget tredimensionelt.
Jeg blandede flormelis og vand, til en lille bolle. 

 Det er de sansemæssige og motoriske oplevelser der er i fokus. Han får lov at lege, mærke, ælte, trykke, osv.

 Det er processen, det er det vigtigste. Han har ingen forestillinger om at det skal blive til et produkt. 

Han er så småt igang med at udvikle forestillinger og motoriske færdigheder. Denne udvikling forudsætter, at han har mulighed for at forme tredimensionelt.

Og så... Nu gik den ikke længere- der skal smages på projektet. 
Til små børn er det en go ide med glasur og vand, da det ikke skader at blive spist. Alternativ er en almindelig bolledej.  

Undersøgelser viser at det desværre nogle steder, ikke har højt prioritet, blandt pædagoger at tænke og praktiserer tredimensionelt. Ærgerligt, da det kan få udviklingsmæssige konsekvenser ifølge Trageton.

Se side 205- 217 i Plant et værksted.  

mandag den 11. marts 2013

Fra jord til bord opgave- Fremstilling af mejeriprodukter.


Fremstilling af mejeriprodukter.  

Daim is. 

 Jeg vil prøve at lave mine egne små daim islagkager- med udgangspunkt i den originale daim islagkage opskrift.


 Jeg blander 2 ½ dl. flormelis, 1 tsk. bagepulver og 150 g. hakkede mandler i en skål. 
Pisker 4 æggehvide stive og blander forsigtigt det hele sammen.


Mine muffins forme sprayer jeg med olie og strør med mel. 

 Mandlerne hakkede jeg med en kniv- alternativ og det bedste ville være en foodprocessor, men i mangel på samme!!


Efter en tur i ovnen.
Trods olie og mel klistrede dejen til formen, jeg fisker forsigtigt kagerne op og puttede dem i de farvede forme istedet :)  


Pisker 4 pasteuriserede æggeblommer, og 3/4 sukker. 


Pisker 3 dl piskefløde.


Hakkede 4 daim og blandede forsigtigt det hele sammen.


Hælder isen oven på min kage bund og anbringer dem i små plastik skåle. 
Tanker er, at jeg ikke behøver tage en hel islagkage op af fryseren- hvis vi får uventet besøg. 
På denne måde behøver jeg ikke fryse fx en halv islagekage ned igen- efter gæsterne ikke har spist op. 
Nu kan jeg lave små potions anretninger.. :) 
 

Velbekomme...


Biotop 5- Tilberedning af regnbueørred, og andet mad over bål.



Udfodrer dig selv og afprøv ukendte områder. 

 


Hele familien er med. 


Vælger at lave et pyramidebål. 


Lige som på indkald, har jeg købt lidt forskelligt. Planlægger at lave frikadeller, bagte kartofler, snobrød, pølser og min fisk. 



Så er der gang i bålet. Desværre var vi ikke tålmodige nok- skulle have tændt bålet noget tidligere på dagen, eller ventet til der var flere gløder... Men det gik ok 



Vores nabo lavede frikadeller for første gang. 



Snobrød: Gær. Vand. Salt. Rugkerner og Mel. 


Puttede løg, purløg, salt og citron i fisken. 


Det var sjovt at lave mad i det fri. 


Fisken er i sølvpapiret. Der ligger bagekartofler i bålet, som vi også har pakket ind i sølvpapir. 


Der kom endnu en nabo, som tilberedte en pølse. 


Flere naboer kunne lugte bålet, og kom forbi. Vi bruger stangholder, til at fiske med, som ”sno pinde holder”.


Så skulle fisken pakkes op. Det lugtede godt. 




.... UUhhmmm